Køb lækkert modetøj online til damer, herrer og børn hos BON´A PARTE. Alle vores tøj kollektioner er i eget design. Se vores aktuelle modetøj her:
BON´A PARTES modetøj er kendetegnet ved den klassisk moderne, casual og sporty stil, men en mindre del af vores kollektioner bevæger sig også indenfor det trendy. Det klassiske og casual modetøj fås typisk i farverne hvid, sort, grå og sand, hvorimod det sporty og aktuelle tøj følger tidens farver, materialer, mønstre og pasform. Til alle vores kollektioner hører en masse smart tilbehør, fx tasker, sko, støvler, bælter, tørklæder og halstørklæder, som fås med spændende detaljer. Hvert forår og efterår supplerer vi kollektionerne med en superlækker feminin lingerikollektion.
BON´A PARTE har sit eget team af designere, som designer alt modetøj. De følger med i aktuelle trends og rejser ofte ud for at få inspiration til nye modekollektioner. Ved løbende at udvikle nye modeller af tøjet sætter de et unikt præg på kollektionerne. Som en del af designprocessen udarbejder designerne også snittegninger af hver tøj artikel, som viser pasform og detaljer. I vores online shop kan du se deres tegninger ud for hver artikel og på den måde få en bedre fornemmelse af tøjet.
Med BON´A PARTES modetøj får du mange kombinationsmuligheder. Hver enkelt stykke tøj i kollektionerne er designet, så det kan kombineres med andet BON´A PARTE tøj eller dit eget tøj. Vores basic modeller kan fx, i kraft af den klassiske og tidløse stil, kombineres og genbruges på tværs af sæsoner med vores aktuelle modetøj. Du kan også lade dig inspirere af designernes mange kombinationsforslag, som vi viser dig her på nettet. Klik dig ind til en artikel, så får du automatisk vist kombinationsforslagene.
For at sikre kvaliteten i tøjet har vores kvalitetsafdeling tæt kontakt til alle de leverandører, som leverer materiale til kollektionerne. Tøjet fremstilles typisk i mange forskellige materialer. På nettet kan du læse, hvilket materiale hver enkelt artikel helt præcist består af, og hvordan den bør vaskes og behandles.
Som udgangspunkt bør du kunne vælge den størrelse, dit øvrige tøj har, da vi følger internationale standarder for størrelser i modetøj. På nettet finder du ud for hver tøj artikel en størrelsesguide med information om længde mål på alle størrelser af artiklen. Desuden anbefaler guiden også størrelser ud fra dine kropsmål.Mangler du yderligere hjælp eller vejledning, kontakter du blot vores kundeservice. De er hjælper gerne med at vejlede om stofmateriale, detaljer og pasform og kan desuden oplyse mål på tøjet, såsom brystvidde, taljemål og ærmelængde.